Hvad skal vi egentlig med gravsteder? Er det ren og skær forfængelighed der gør, at nogle ønsker deres egen lille mindeplads reserveret i nogle år efter døden er indtruffet? Og hvorfor vil nogle bevare deres døde kroppe i kister under jorden? Og hvad med i stedet at dele sin krop med de overlevende?
Døde kroppe
Lad mig vende den til min personlige holdning: I kan gøre hvad I vil med min døde krop når jeg er borte! Når først jeg er død, er der ikke noget af mig tilbage bortset fra en, forhåbentlig gammel og med tiden hærget, krop. Giv de som har brug for reservedele deres andel - det være sig alt hvad der kan genbruges. Giv de studerende nok flæsk, knogler, hud og hjernemasse til at de kan blive klogere og studere vor anatomi eller anden lægevidenskab.
Tildel derefter de som måtte ønske det en bid af mit legeme eller en tår af mit blod, giv hvad end de kræver til de ikke længere hverken sulter eller tørster - jeg er komplet ligeglad. Min krop er et yderst funktionelt hylster, alene i kraft af at det holder mit sind i live, men når jeg er væk er det blot et tomt hylster, ikke bedre end en kasseret bananskræl. I gør præcis hvad I vil med mit døde legeme, lad mig forrådne i solen, steg mig og del mit kød blandt dyr som mennesker eller brug mig som isoleringsmateriale - jeg er, og vil for altid være, ligeglad.
Genbrug og nødhjælp! Intet giver mere mening end at lade ejendele som vi ikke skal bruge, af den ene eller den anden grund, gå videre til de som har mest brug for dem. Af den grund er jeg organdoner på alle tangenter, der kan være levende som har brug for en hjælpende hånd, en lunge, en nyre, et hjerte, en penis - mennesker som kan udskyde døden eller få mere glæde i deres liv. Tag selv stilling nu, det gøres lige her!
I mine øjne bør det være obligatorisk at være organdonor, så må man aktivt melde sig fra på et eller andet støvet kommunekontor hvis man har en rigtig god forklaring på hvorfor man ikke vil hjælpe andre mennesker når man alligevel er væk.
Begravelsespladser
Hvad er det der er galt med folk som ikke fatter, at deres krop går i forrådnelse når døden indtræffer? Om de efterfølgende brændes, obduceres, dissekeres, tripaneres, doneres eller hvad end der sker, så har det uendelig lille betydning for den afdøde. Hvorfor skal de fylde kirkegårdene op med kister og gravsten når deres jordiske rester kan komprimeres til aske og spredes over hav, i skov eller lignende (jf. begravelsesloven).
Er det forfængelighed der holder liv i kirkegårdene? Eller er det forestillingen om at kroppen skal bruges i et "efterliv"? Hvad da med de ulykkelige ofre som brænder ihjel (fra heksejagt til napalmbomber), lemlæstes eller på anden måde maltrakteres - skulle de leve et liv i "det hinsidiges" uden krop eller mistede legemsdele? Det giver da ingen mening - men det gør tanken om efterliv selvfølgelig heller ikke sådan helt generelt.
Hvad skal vi med en begravelsesplads - hvorfor leje en underjordisk bolig i 10-20 år hvorom det mest positive der kan siges er, at den prydes af nogle fine blomster og en moderigtig gravsten? "Uha, jeg skal ligge på kirkegården ved siden af resten af mine kære på vores fælles familiegravsted", Hmm, jamen du bliver nok ikke lykkeligere eller mere levende af den grund! Men det er da en enestående tanke: de efterladte kroppe, hver i deres lukkede kiste, forrådnes side om side under jorden, lige indtil den dag de opløses til muld - smukt! Jeg forstår ganske enkelt ikke hvorfor vi skal optage al den plads til døde kroppe, og hvorfor spilde penge på leje af grav, gravsten, kister, vedligeholdelse af gravsteder osv.?
Jeg skal ikke have et gravsted til mindesplads i det fysiske - hvis mine nærmeste, eller andre for den sags skyld, vil ære og minde mig (eller forbande mig hvis det skulle komme på tale), da er der konstant lejlighed derfor i både tanke og tale. Brug ikke en øre på blomster, kranse eller snorlige hække - spar de penge til velgørende formål eller anden glæde, mit døde sind vil ikke sætte pris på det i hvertfald. Hvis jeg skal mindes, da må man "nøjes" med tænke en tanke eller to - de fleste jeg kender har rigeligt med hjernekapacitet til at foretage denne praktiske øvelse.
Og hvem var det så lige der fandt på at indvie jord og kalde det helligt? Hvad satan er der galt med folk?
Må døden længe vente.
.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar