Om nisseister og anisseister

Ateisme er simpelt at forstå, vi laver en lille nisse analogi:

Nogle tror, hvor mærkeligt det end lyder, på noget der overordnet betegnes "nisser". Det gør de sikkert fordi, at de har "lært" det af deres forældre, kultur eller nærmeste omgangskreds fra barns ben af. Vi kalder disse troende for "nisseister". Nisse-væsenerne selv kan hverken ses eller opleves, uden at nisserne altså selv ønsker det, siges det - men det vil nisserne kun yderst sjældent, og oftest kun til allerede erklærede nisseister. Man benægter dog hårdnakket, at der kunne være tale om selvsuggestion, selvom det måske umiddelbart virker ret logisk - og som en ret fornuftig og rationel forklaring.

Nogle nisseister mener endda, at nisserne skabte verden ved hjælp af nisse-magi! Nogle nisseister mener, at det var en helt bestemt nisse, nemlig den ældste i flokken der stod bag denne skabelse - andre nisseister mener at der skulle minimum 2 til 3 nisser til en så enestående præstation - og atter andre mener at den samlede nisseflok fra netop deres lokale samfund er fælles om hele universets tilbliven.

Nisseisterne har sjældent fået afstemt deres fantasifulde historier om hvordan disse "nisser" ser ud og opfører sig - ej heller er der entydighed omkring deres personlighed, intentioner, sprog, moral, etik, forventninger, love, interaktion, drillehumør, intelligens, almægtighed, omnipotens, benevolens, omnisciens etc.

Nogle nisseister siger at der kun findes én nisse med et bestemt navn, andre siger ligeledes, at der kun findes én nisse, men denne bærer et andet navn - sådan er der mange forskellige meninger om sagen. Man har faktisk oprettet hele samfund hvor de forskellige nissetrosretninger, kan leve i fred for hinanden så deres forskellige overbevisninger ikke skaber for megen splid. Der har dog været en række krige i nissernes navn allerede, men alt dette tager en rigtig nissetroende slet ikke særlig tungt.

Nå, men så er der dem der aldrig rigtig købte den med "nisser" og deres påståede eksistens (dig og mig går jeg ud fra). Faktisk anerkender de slet ikke betegnelsen "nisser", som nisseisterne ellers fandt på i nisse-tidernes morgen - vi kalder disse vantro folk "anisseister". Anisseister ser ingen rationel grund til at optage "nisse" væsener i deres virkelighedsopfattelse, da der ikke foreligger et rationelt grundlag for en sådan erkendelse.

Det bliver nisseisterne selvfølgelig ofte meget sure over (tja, sommetider voldsomt sure), fordi de vil da ikke rende rundt og tro på ting, der slet ikke er der - derfor insisterer de endnu mere på at nisserne ER der! Mange gange siger nisseisterne oven i købet, at anisseisterne skal tro dybt og intenst på nisserne, og inderligt ønske, at de er der - for ellers viser de sig ikke, siges der. I gamle dage ville man bare have gjort kort proces og slået anisseisterne ihjel, eller til nød blot udstødt dem af samfundet, det var nemlig meget lettere for nisseisterne end at leve i tvivl.

Nå, men findes der så nisser? Ja da, i sproget, og dermed i nisseisternes bevidsthed - men bestemt ikke i virkelighedens verden. Der foreligger ingen saglig grund til at antage, at "nisse" væsenerne overhovedet findes, der er tale om overleverede vrangforestillinger (det ved næsten enhver disse dage). Derfor optager vi begrebet i fantasiens verden, men vi holder det helt ude af vor fælles virkelighedsopfattelse (omend det stadig er svært for nogle).

Historien er selvfølgelig den samme med "guder" - det er bare "nisser" i forklædning, "teister" er nisseister og "ateister" er anisseister - folk skal bare lige have tid til at indse det. Reelt set gider anisseister i øvrigt ikke gå under den betegnelse hvis de selv kunne vælge, men det er bare fordi de skiller sig lidt ud fra flertallet ifht. nissetro - i en "rationel og nisse-fri verden" (bestemt en utopi) er der ingen anisseister.

.