Guder eksisterer ikke, det er sund fornuft!

Jeg bliver lige nød til, at kommentere på en fejl der ofte begås af både troende, agnostikere og (selv) ateister. Fejlen jeg her anfægter, består i, at folk siger: "det må bygge på en tro, når stærke ateister siger, at Gud ikke eksisterer, eftersom vi ikke kan vide dette med absolut sikkerhed" - for derefter at konkludere, at stærke ateister også er troende (underforstået "religiøse").

Først og fremmest vil en såkaldt "stærk" ateist ret beset sige: "guder eksisterer ikke" - fremhævelse af monoteisme er at give nutidens fremherskende og dominerende religioner ufortjent opmærksomhed!

Men dernæst til det lettere uhensigtsmæssige i ovenstående udtalelse, at udsagnene "gud eksisterer ikke" eller "guder eksisterer ikke", skulle være "tro" (af tilsvarende karakter som religiøs tro). Teister, og visse agnostikere, har det med at kaste sig over udtalelser i den kategori som frådende hunde (jeg elsker dyr - så ikke et ondt ord om hverken hunde, agnostikere eller teister).

Vi skal grundlæggende acceptere, at al vores "viden" om verden, i virkeligheden er antagelser som er underbygget af beviser derfor - jo flere beviser, jo mere udbredte de er og jo flere gange de kan gentages, jo bedre. Desto flere beviser vi har for at antage X er sand, jo bedre er antagelsen sandsynliggjort. I dagligdagen kalder vi kraftigt underbyggede teorier om det værende for "viden" - og knap så underbyggede teorier, for "tro". Teorier som slet ikke er underbygget af videnskabelige data, kalder vi i bedste fald for irrationelle eller "løssluppen fantasi", men oftest bare "bullshit" (for nu at bruge et rammende udenlandsk ord).

Der findes i det lys ikke 100% viden om, at X eksisterer - eller 100% viden om at X ikke eksisterer. Det sidste skyldes det videnskabelige faktum, at man aldrig positivt kan bevise, at noget ikke eksisterer i verden - et eller andet sted i universet i en eller anden (metafysisk) form, dimension eller lignende. Det vil simpelthen kræve viden om ALT, i både tid og rum (og andre dimensioner?), for at udelukke noget sådant endeligt.

Men, i praksis går vi ikke rundt og siger, at vi "tror" jorden er rund, at vi "tror" årstiderne skifter, at vi "tror" solen går op i morgen, at vi "tror" tyngdekraften også virker om 5 minutter osv. - vi anser det derimod for "viden", omend der altid er en vis ubetydelig sandsynlighed for det modsatte. Denne sandsynlighed er dog så lille, at den i praksis bedre kan beskrives som en usandsynlighed. Grunden til, at der er tale om en usandsynlighed er, at der ikke forefindes tilstrækkeligt med underbyggende beviser for antagelsen om, at eksempelvis tyngdekraften skulle ophøre spontant - der er med andre ord tale om en "uvirkelighed".

Se det betyder selvsagt ikke, at det er komplet umuligt, at X er sand (at Zeus virkelig findes, eller at tyngekraften ophører om et øjeblik), men vi har ingen tilstrækkelig grund til at tro det (og da slet ikke at omlægge vores liv for at underkaste os X). I dette lys, er kun velbegrundede antagelser værd at bruge sin tid og opmærksomhed på - resten må folk "længere ud på landet med".

Vi er med andre ord sat i en situation, hvor vi ikke kan opnå endelig viden om universet - vi kan ikke positivt vide, at nisser ikke eksisterer, vi kan ikke positivt vide, at Odin, Loke og Thor ikke eksisterer, vi kan ikke positivt vide, at Anders And ikke skabte universet - alligevel anses det for sund fornuft, at udelukke disse nævnte antagelser om det værende (og en uendelig mængde af lignende useriøst og trosbaseret tankespind). Og hvorfor er det så rationelt indirekte at udelukke at Anders And skabte universet? Jo, fordi det ikke kan underbygges af stærke beviser - og det berettiger os til at skrotte tanken.

Man hører sjældent folk sige: "du TROR bare, at Anders And ikke skabte universet", "du TROR bare, at Odin ikke eksisterer", eller "du TROR bare, at tyngdekraften holder dig på jordens overflade" osv. Hvis vi nu lige skal være ærlige overfor hinanden, så vil vi alle nok holde på, at det er sund fornuft og ganske rationelt, at anse nisser, trolde, elverfolk, hobbitter, hekse, alfer, enhjørninger mv. for fantasifostre. Ifht. underbyggende beviser, findes der rationelt set ingen betydelige forskel på tro på diverse gudeforestillinger og tro på eksempelvis nisser - ligheden mellem "nissetro" og "gudetro" er faktisk ganske slående.

Derfor er konklusionen, at udtalelsen "guder eksisterer ikke", ikke er mere "tro", end udtalelsen "nisser eksisterer ikke", eller "Anders And skabte ikke universet", eller "the Flying Spaghetti Monster skabte ikke universet" osv. De fleste religiøse er faktisk, i dagligdagen, i praksis, enige i ovenstående antagelser, om hvad vi kan sige eksisterer i vores verden, men de sætter dog grænsen ved den besynderlige "gudetro" - denne undtagelse kan på en eller anden måde godt forenes med de ovenfor beskrevne principper, hvis man altså først har købt og accepteret hele gude-teorien (eller rettere: gude-dogmen). Manglen på konsistens og konsekvens er åbenlyst slående.

Med baggrund i overstående, har jeg fødderne nok på jorden til, med største overbevisning, at kunne sige: guder eksisterer ikke!

.