Mange spørger, hvorfor visse ateister forener sig, i eksempelvis foreningsarbejde, når det eneste man tilsyneladende har til fælles, er fravær af gudetro. Dette indlæg er et forsøg på at besvare dette udmærkede, men efter min mening også lettere misforståede, spørgsmål.
Der er rent faktisk ikke tale om, at man forenes for at ”dyrke” ateisme, men for at bakke op om, eller gennemføre, visse praktiske og politiske tiltag, som er en naturlig konsekvens af det, at man ikke anser guder for andet end mere eller mindre fantasifuldt tankespind. Eksempelvis er sekularisering (adskillelse af stat og religion) et oplagt politisk mål for mange ateister, dog (af mystiske årsager) ikke alle, men dem om det.
Det er nu engang nødvendigt, at forenes for at få politisk slagskraft og en struktureret dagsorden, samt tilgang til de fælles mål og opgaver der måtte være. Selvfølgelig er det naturligt, i et vist omfang, at debattere ateisme og religion indenfor en sådan sammenslutning også, herunder nationale og internationale tendenser og hændelser; men for flertallet, inkl. undertegnede, er der tale om erkendelsen af, at politiske mål lettest kan gennemføres ved sammenhold og fælles indsats.
På samme tid er vi ateister typisk individualister som ikke har lyst til at blive sat i bås (ligesom de fleste andre mennesker) og vi befinder os dertil på alle sider i det politiske spektrum - der er derfor kun for alvor fælles fodslag omkring holdningen til religion. Derfor vil en sådan sammenslutning ikke egne sig til et egentligt og fuldstændigt politisk grundlag, da et sådant bør berøre, og forholde sig til, langt flere områder indenfor vor eksistens.
I Ateistisk Selskab (www.ateist.dk), som jeg pt. bakker op om, er sekularisering den vigtigste opgave, hertil adresseres folkeskolens undervisning i kristendom, muligheden for at være fri for religion i vores samfund (religionsfrihed er også retten til at leve uden religion), oplysning omkring ateisme grundet visse fordomme og andre lignende sager (jf. deres resolutioner på hjemmesiden). Måske er den enkelte ikke enig i alle punkter en given forening har på dagsordenen, men sådan er det jo også med eksempelvis politiske partier eller ens egen arbejdsplads. Hvis man ikke vil acceptere, at visse punkter ikke udtrykker ens egen holdning, da er man måske nød til at oprette sin egen forening - og så taler vi lige pludselig en ensom og hård kamp for at bygge noget nyt på benene, og så vigtig en sag er det nok ikke for de fleste af os, trods alt. Så vil vi hellere bakke op om det der er, så længe at man overordnet set kan forsvare det der foregår i organisationens regi.
Så igen, at ateister forenes i foreninger eller lignende, er oftest grundet erkendelsen af, at vi som enkeltpersoner ikke har den store politiske slagkraft - derfor er det logisk, at samles om de fælles mål vi måtte have, også selvom grundlaget er så spinkelt som et fælles fravær af gudetro.
.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar