27. januar 2009

Svar på: Religionskritik er mobning

Hvad nu om alle de mennesker, som har usynlige væsener som venner og som tilskriver ældgamle skrifter udsøgt sandhed og ubegrænset autoritet (kun nøje udvalgte og omhyggeligt fortolkede passager selvfølgelig) lærte at forstå, at deres verdensbilleder er komiske i sig selv og at det derfor, for rationelle mennesker, kan være svært at holde op med at grine, blot ved tanken om hvad disse mennesker accepterer af overnaturlige og verdensfjerne "sandheder"?

De religiøse følelser er ikke mere "hellige" og "rene", end eksempelvis politiske og ideologiske følelser, eller de positive følelser man opnår ved videnskabens landvindinger - så selvfølgelig skal de ikke beskyttes ved lov (tværtimod skal den eksisterende blasfemi paragraf fjernes da den tankegang hører fortiden til).

Imamen er jo bare bange for kritik af det irrationelle og forhistoriske tankesystem han abonnerer på, vel vidende, at det er tilhængere af samme forældede verdensbillede som har en uhyggelig tendends til at sætte verden i brand!

Svar til imam Abdul Wahid Pedersen.

Ingen kommentarer:

Mening med livet, nihilisme og døden

Følgende indlæg blev bragt på religion.dk d. 23/2-2012, hvor jeg blev bedt om at besvare 3 spørgsmål om ateisme. Spørgsmål: Kære brevkass...