Ved første øjekast synes ideen om opførelse af templer for
ateister at være lige så meningsløs som fremstilling af alkoholfri øl. Vi
ateister undrer os ofte over behovet for bygninger, hvor mennesker dyrker og
tilbeder postulerede overnaturlige væsner, så det er berettiget nok, at andre
spørger, hvad i alverden ateister vil med templer, når ét af deres vigtigste
samlingspunkter er fraværet af gudetro. Til gengæld kan jeg kun opfatte det polemisk,
når troende og mennesker, der har religion som deres levevej, sætter
spørgsmålstegn ved berettigelsen af foreninger for folk, der ikke tror på
guder. Det spørgsmål er imidlertid nemmest at besvare, hvis vi først kigger
nærmere på selve idéen om gudløse templer.
Jeg skal indledningsvis tilstå, at jeg ikke har læst Alain
de Buttons bog ”Religion for Atheists”, men selvom titlen umiddelbart tyder på,
at forfatterens overordnede projekt lider af nogle alvorlige selvmodsigelser,
så har jeg set et par af hans replikker citeret i lidenskabelige debatindlæg
imod tempelprojektet, og deraf slutter jeg, at det, manden i virkeligheden
ønsker, er at opføre et "tempel for kærlighed, venskab, ro eller
perspektiv", altså nogle af de grundlæggende menneskelige værdier. Hans
vision går på bjergtagende rum, hvor netop disse værdier stimuleres gennem
arkitektoniske virkemidler som proportioner, materialer, lys og akustik. Alain
de Button efterspørger arkitektur, der afspejler menneskelige grundværdier, og
som mennesker kan spejle sig i.
Personligt kan jeg ikke få øje på et behov, idet jeg mener,
vi allerede har disse ”templer”, som vi blot kalder for retsbygninger, skoler,
universiteter, museer, rådhuse, observatorier, partikelgeneratorer,
biblioteker, teatre, koncertsale, stadioner osv. Hver især kan de siges at
hylde og fremme væsentlige værdier som lovlydighed, rationalitet, oplysning,
videnskab, eventyrlyst, sammenhold, sundhed og livsglæde. Vi har heldigvis også
steder til fordybelse og eftertanke i form af f.eks. skove, parker og andre
naturområder. Der er ingen grund til eksplicit at hylde ateisme, der alene er
konsekvensen af en evidensbaseret og naturalistisk tilgang til vores fælles
omverden. Langt hellere så jeg kritisk og rationel tænkning hyldet, men det er
jo netop derfor vi har uddannelses- og forskningsinstitutioner.
Man kan hævde, at alt, der ikke har et eksplicit teistisk
fundament, i sagens natur er a-teistisk. Om vi så taler arkitektur, litteratur,
musik, filosofi eller anden menneskelig udfoldelse, udført for værkets eller
for menneskets egen skyld, så er fraværet af et teistisk fundament og manglende
reference til alskens gudeforestillinger et udtryk for en implicit ateisme.
Alt, hvad der ikke er forankret i gudetro, er i al sin enkelhed og neutralitet
gudløst. Det gælder for etik, moral, værdier, kultur, filosofi, politik,
lovgivning og æstetik m.v. Ateisme er i sin realiserede form uudtalt og stille,
absolut implicit, men i et samfund præget af religiøsitet må den nødvendigvis
forsvares verbalt. Og hermed er vi fremme ved formålet med en forening for
gudløse.
Problemstillingen om templer for ateister har enkelte
lighedspunkter med spørgsmålet om ateistiske foreninger men så afgørende flest
forskelligheder. Hvad er formålet med foreninger, hvor mennesker samles om ikke
at tro på guder? Svaret er, at det overhovedet ikke er areligiøst samvær, vi
dyrker, men specifikke politiske mål og generel oplysning. Udgangspunktet er
for mange af os personlige erfaringer med eller uden religion, men det
altoverskyggende samlingspunkt er et ønske om at påvirke samfundet i sekulær
retning, så religiøse organisationer ikke længere nyder privilegier eller
økonomiske fordele, samt fremme naturalistiske og humanistiske værdier i
samfundet. Alt sammen er det noget der giver god mening i et udpræget religiøst
samfund, og selvom der er grøde at spore, er der stadig et stykke praktisk
arbejde at udføre, før målet er nået. Men ateistiske templer som de af Alain de
Botton foreslåede, står nok på de færreste ateisters ønskeliste.
2 kommentarer:
Godt skrevet. Jeg er helt enig.
Godt skrevet. Jeg er helt enig.
Send en kommentar